Indlæg tagget med ‘islam’

shia.dk – en realitet

Domænet shia.dk er pr. 4 juni 2010 blevet en realitet. Hjemmesiden er under opbygning og det lader sig forlyde at siden vil være oppe at køre senest ultimo august. “Det shiaislamiske Trossamfunds i Danmark” [shia.dk] vil indhold information om islam, her med henblik på shiisme. Der vil bl.a. være materiale omhandlende den shiaislamiske troslære, pressemeddelelser og en gennemført liste over shiamuslimske foreninger og organisationer i Danmark.

Tags: | | |

Fadlallah og sit kvindesyn

Sayyid Muhammad Fadlallah blev født i Najaf 1935. Han var den ældste søn af en religiøs familie i Libanon. I forhold til andre prominente ulama, såsom Khu’i, Khomeini, Gulpaygani, Burujirdi og al-Sadr, der nedstammede fra tredje Imam, Hussain (gennem Musa al-Kazim), nedstammer Fadlallah fra den anden Imam, Hasan.

Fadlallah har et meget andet syn på kvinder og deres status i samfundet, i forhold til tidligere lærde. Denne artikel er en sammenligning af Fadlallahs syns med især Khu’is syn, derfor skal det pointeres, at andre levende lærde deler holdning med Fadlallah. Da debatten om ‘kvinden i islam’ genererer meget skrap debat, både iblandt muslimske samfund og samfund i vesten, er det til ingen overraskelse, at denne debat vil drage meget fokus fra muslimer i og udenfor de muslimske lande. En gruppe muslimer spurgte tidligere Ayatollah Khu’i om en kvinder, der stiller op som kandidat til at sidde i parlamentet. De var interesseret i at vide, om det var tilladt for muslimer at stemme på en kvinde. Ydermere spurgte de også, om det overhovdet er tilladt for kvinder at stemme. Som svar på dette skrev Khu’i:

Ligesom alle andre love som er i modstrid med islam og som ikke danner grundlag i Koranen og Sunna, så er det ikke tilladt for mænd eller kvinder at deltage i sådanne parlamenter… [For kvinder] På grund af hendes mangel på rationalitet og utilstrækkeligheden i organisering og hendes manglende evne til at nå mænds status; samlet set, tillader islam hende ikke til at blive udnævnt som dommer eller ikke engang at have forsørgelsen af sine egne børn, selvom faren skulle dø. Så, hvordan kan det være muligt, at hun skulle kunne vejlede den islamiske umma og alle de opgaver der hører med til dette? [Abul Qasim Khu'i, citeret fra Moslem Group of U.S. og Canada publication, Masa'il Fiqhiya]

I modsætning til dette, argumenterer Fadlallah for fuld ret til politisk aktivitet; både retten til at stemme og retten til at blive nomineret som politisk kandidat. Han tager det yderligere ved at argumentere for, at kvinder kan holde ledende positioner i den islamiske stat, og han udfordrer dem, som siger, at kvinder ikke har kapaciteten til at lede, eller dem, der siger, at de er utilstrækkelige i organisering sammenlignet med mænd. Fadlallah svarede som følgende:

Vi må udlede det islamiske synspunkt om kvinden fra den hellige Koran. Så hvis vi skal analysere en kvindes rolle i det politiske og sociale sfære, skal vi mindes de guddommelige ord: “De mandelig troende og de kvindelig troende er vejledt i henhold til hinanden, tager glæde i det rette og forbyder det onde.” Hvis vi udleder at ordet ‘rette’ sammenfatter alle sfærer af menneskelig aktiviteter som Gud værdsætter, og at ‘onde’ er alt det Gud ikke kan lide, så kan vi konkludere, at mandelig og kvindelig troende skal være hinandens vejledere, beskyttere, hjælpere, elskere og være med hinanden indefor alt, hvad wilaya skal være.

Og hvis vi analyserer Koranens synspunkt om kvinders mentale kapacitet, konkluderer vi så, at kvindens rationalitet kan nå samme niveau som mænds? Eller er hun højere end han er? I mine studier om kvinder har jeg undersøgt historien om dronningen af Sheeba, som Gud har præsenteret som en kvinde bedre end mændene. Mens mændene omkring hende handlede følelsesladt, var hun rationel. Mens mændene var ‘forvirrede’, var hun planlæggeren og tænkeren. Er dette da i overensstemmelse med, at kvinder har en fjerdel eller en halvdel af hjerne kapacitet af mændene? Er det da sådan Koranen fremstiller hende? [Fadlallah, "Anaween fi al-Amal al-Islami," et fordrag til hawza studerende i Beirut, 26. November 1995]

I sin bog ‘Islamisk syn på kvinder’ (ta’ammulat islamiyya hawla al-mar’a), udtrykker Fadlallah lignende holdninger. Han har sagt, at han udfordrer alle, der anvender den kendte hadith af Imam Ali, “kvinder har mangler i tro, lykke og rationalitet”.

Hvis vi ser på synspunkter om seksuelt samleje, ses det iblandt de ledende lærde, inkluderet Ayatollah Khu’i – at mænd er påkrævet at have samleje med deres kone(r) mindst en gang hver fjerde måned. Når en mand rejser fra sin kone(r) for et ubestemt tid, så har kvinden ikke retten til skilsmisse så længe manden sørger for hendes velvær. Fadlallah er helt i modstrid med denne lovgivning:

Her kommer vi til de fatwas fra andre ulama, at mens manden ikke er underlagt til at have seksuel samleje med sin kone, undtagen en gang hver fjerde måned, ligemeget hvor lang hans rejse er, har hun ikke ret til seksuel samleje, selvom han er væk i 50 år, så længe han forsørger hende med finansielle midler… Lad os tage disse fatwas og sammenligner dem med hvad vi har lært fra den Hellige Koran: Er dette “venlighed, gensidig partnerskab?”… Men hvordan kan Gud ordre mænd til at have sådan et partnerskab med sin kone, og alligevel danne love som disse? Er livtids fangeskab gensidig partnerskab? Kan ægteskabet blive bedømt som “gensidig partnerskab” når en mand ægter sig en kvinde, og benægter hende seksuel ret? [Fadlallah, "Al-Minhaj," s. 244-270]

Fadlallah tillader fødselskontrol og siger, at kvinden har ret til ikke at få børn, selvom dette kan være i modstrid med hendes mands ønsker. I henhold til abort, ser vi forskellige synspunkter i henhold til de lærdes synspunkter. De fleste har lovgivet, at fra det tidspunkt hvor manden trænger ind i kvinden, der er abort ikke tilladt under nogen omstændigheder. Khu’is lovgivning er lidt anderledes end det generelle synspunkt: hvis graviditeten udgør en fare inden fosteret har fået et sjæl (fire måneder ind i graviditeten), så er abort tilladt. Dog, hvis de fire måneder er overstået og kvinden er i fare, er abort forbudt.

Fadlallahs svar til dette er signifikant forskelligt fra alle de andre lærdes. Hans lovgivning lyder, at hvis en graviditet på et hvilket som helst tidspunkt truer overlevelsen af moderen, skal hendes liv reddes. Han argumenterer for, hvis der er nogle, der truer med at dræbe hende, er det obligatorisk for hende at kæmpe imod – selvom dette indebærer at tage en andens liv. Han sammenligner således en livstruende graviditet med selvforsvar. Yderligere argumenterer han, at hvis en kvinde er blevet voldtaget og bliver gravid af dette, møder hun sociale ydmygelse, hendes liv kan således komme i fare – dette giver hende retten til abort. For at toppe det af, siger Fadlallah at “en mand har ingen rolle i denne beslutning (i henhold til abort), om han er blevet såret over det eller ej, da graviditet er en sag vedrørende faren for kvinden og ikke manden”.

Ingen anden af hans lovgivninger har været så kontroversiel end kvindens ret til at onanere, hvor Khu’i og alle andre fuqaha er stærkt imod. Det generelle synspunkt iblandt ulama er, at kvinder har en semi-ligende væske som kan blive udløst under seksuelt samleje, hvor det i henhold til religiøs lov er kun tilladt at udløse under samleje, dermed er onani forbudt for begge køn. Fadlallah har konsulteret forskellige doktorer og læger ved det Amerikanske Universitet i Beirut og konkluderede, at kvinder ikke har sådan en væske. Da lovgivningen af onani dannes på baggrund af denne væske, og da eksperter konkluderede, at denne form for væske ikke findes, argumenterer Fadlallah for, at der ikke er basis for at onani [hos kvinder] skal være forbudt.

Ikke til den store overraskelse ses Fadlallah oftest som ‘kvindernes mand’, dette især hos muslimske kvinder, der er bosat i vesten. De ser ham som værende den eneste mujtahid og lovgiver, som tager udgangspunkt i kvindens ret. Ikke lignende andre lærde, har Fadlallah længe holdt den holdning, at kvinder kan holde religiøse og politiske positioner. Selvom der er mange muslimer (og muslimske retslærde), der ikke anerkender Fadlallah som værende lærd, så har han sikret sig en plads i historiebøgerne, ved at være blandt de første retskyndige der danner grundlag for sådanne holdninger.

* * *

Jeg publiceret denne artikel første gang tilbage i ultimo 2007 og har i en stykke tid overvejet at genpublicere den online. Det interessante med netop denne artikel er forskelligheden der bolder sig blandt shia usuli retskyndige.

Tags: | | | | | | | | | | | |

‘Dialogik’

Min tilgang til Islam har langt hen af vejen været præget af en logisk tilgang. Begrundelse og rationel tankegang er det endelige sande bevis. Af alle de sigende citater der findes i verden, har jeg valgt,

Heed not the blind eye, the echoing ear, nor yet the tongue,
but bring to this great debate the test of reason.
― Parmenides

til at stå som det eneste citat på siden ’Om shiaislam[dot]dk.’ I min verden eksisterer der altså en række præmisser hvorpå vi som mennesker kan drage sande og falske konklusioner. Teser der leder os til flertydige konklusioner er i bund og grund mennesket forskellighed i opfattelsen af elementerne og reglerne der danner rammer for vores tankeværk. Denne indsigt af min, blev for mig stedfastet for en årrække tilbage (2005), hvor jeg fulgte kandidatkurset  ’Logic in Computer Science: modeling and reasoning about systems (Logik i datalogi: modeller og beviser for systemer)’. I lærebogen (ved samme titel) af Michael Huth og Mark Ryan studset jeg over følgende,

“Sometimes we can’t prove something directly in the sense of taking apart given assumptions and reasoning with their constituents in a constructive way. Indeed, the proof system of natural deduction, …, specifically allows for indirect proofs that lack a constructive quality: for example, the rule … allows us to prove φ by showing that ¬φ [e.i not φ] leads to a contradiction. Although ‘classical logicians’ argue that this is valid, logicians of another kind, called ‘intuitionistic logicians,’ argue that to prove φ you should do it directly, rather than by arguing merely that ¬φ is impossible.“ [jf. kilde, ‘An aside: proof by contradiction’]

For at samle op, er det væsentlige (og interessante) ved dette citat, at sandhed udledes fra de definerede elementer og regler som danner grundlag for ens logik.

Efter afslutning af kurset i 2005 skrev jeg min bachelorafhandling indenfor selv samme felt. Siden da har jeg også været hjælpeunderviser på kurset op indtil dagens dato. Det der fascinerer mig ved modellering og logikken er, at vi indenfor opsatte rammer kan snakke om entydige sandheder og falskheder. Selvom der eksistere nuancer mellem den moduleret verden versus den verden vi nu engang lever i, kan der uddrages paralleller der er utrolig præcise. Igen skal dette ses i lyset af forskellighederne af menneskets ’basiselementer og regler.’

Den reflekterende kan nu passende spørge, ”vi taler jo ikke om tvetydige udledninger fra samme præmisser, hvis du og jeg snakker ud fra hver sin sfære – her snakker vi snare om en forskellighed i ens logiske opfattelse?”

Denne undren er delvist korrekt, alt afhængig af hvordan spørgsmålet anskues. Men set fra et andet aspekt kan der kun være enighed om, at sfærerne må være overlappende, for at vi mennesker overhovedet kan komme hinanden ved. Eksempelvis atomerne (eller elementerne) at der eksistere noget ’sandt’ og noget ’falsk’ og det, at noget sandt ikke kan være falsk på ene og samme tid, er vel passende eksempler.

Hvor vil jeg hen med alt dette?

På et eller andet niveau kan vi alle finde fælles fodfæste og indgå i dialog. Selvom dette fælles fodfæste er relativt og kan være abstrakt, er der altid noget vi er enige om. Denne fælles enighed blandt menneskeheden kan argumenteres ud fra, at vi er de eneste skabninger af højere intellekt, vi lever på den ene og samme klode, vi ånder den samme luft etc. Fra et koranisk aspekt lyder det,

“Så løft dit åsyn mod religionen som en gudsøgende, ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket! Guds skabning er uforanderlig. Det er den rette religion; men de fleste mennesker har ingen viden.” [K. 30:30]

Når Koranen siger “ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket!” menes der, at alle mennesker pr. natur er født med basis elementer, som vi alle finder sande eller falske. Og det er nemlig denne fitrah der gør os mennesker unikke i forhold til alle andre skabninger, for et eller andet sted kan vi alle relatere til det der er ret og uret.

Det er nemlig dette objektive legeme der adskiller sig betydelig fra vores subjektiv forståelse – det selvom legemet igennem hele vores levetid, vil blive bombarderet af den subjektive opfattelse der strømmer ind via vores sanser. Da dette er hvad vi som mennesker har til fælles, så lad os komme hinanden ved på vilkåret af, at vi alle er ligemænd.

dialog + logik = dialogik

Tags: | | | | | | |

Velkommen

Velkommen til webloggen shia islam. Jeg vil løbende blogge om emner der (forhåbentlig) er lærerige og interessante fra et shiitisk syn. Håber at du som bruger også vil deltage i debatten – følg dig velkommen til at bidrage med kommentarer og andre bemærkninger på bloggen.

Websiden er valideret og burde opstille indholdet korrekt på din skærm; hvis det skulle være tilfældet at du støder på en bug, så skriv asap ind til mig og rapporter fejlen. Med dette sagt vil jeg ønske dig velkommen og god læsning.

Tags: | |