Min tilgang til Islam har langt hen af vejen været præget af en logisk tilgang. Begrundelse og rationel tankegang er det endelige sande bevis. Af alle de sigende citater der findes i verden, har jeg valgt,
Heed not the blind eye, the echoing ear, nor yet the tongue,
but bring to this great debate the test of reason. ― Parmenides
til at stå som det eneste citat på siden ’Om shiaislam[dot]dk.’ I min verden eksisterer der altså en række præmisser hvorpå vi som mennesker kan drage sande og falske konklusioner. Teser der leder os til flertydige konklusioner er i bund og grund mennesket forskellighed i opfattelsen af elementerne og reglerne der danner rammer for vores tankeværk. Denne indsigt af min, blev for mig stedfastet for en årrække tilbage (2005), hvor jeg fulgte kandidatkurset ’Logic in Computer Science: modeling and reasoning about systems (Logik i datalogi: modeller og beviser for systemer)’. I lærebogen (ved samme titel) af Michael Huth og Mark Ryan studset jeg over følgende,
“Sometimes we can’t prove something directly in the sense of taking apart given assumptions and reasoning with their constituents in a constructive way. Indeed, the proof system of natural deduction, …, specifically allows for indirect proofs that lack a constructive quality: for example, the rule … allows us to prove φ by showing that ¬φ [e.i not φ] leads to a contradiction. Although ‘classical logicians’ argue that this is valid, logicians of another kind, called ‘intuitionistic logicians,’ argue that to prove φ you should do it directly, rather than by arguing merely that ¬φ is impossible.“ [jf. kilde, ‘An aside: proof by contradiction’]
For at samle op, er det væsentlige (og interessante) ved dette citat, at sandhed udledes fra de definerede elementer og regler som danner grundlag for ens logik.
Efter afslutning af kurset i 2005 skrev jeg min bachelorafhandling indenfor selv samme felt. Siden da har jeg også været hjælpeunderviser på kurset op indtil dagens dato. Det der fascinerer mig ved modellering og logikken er, at vi indenfor opsatte rammer kan snakke om entydige sandheder og falskheder. Selvom der eksistere nuancer mellem den moduleret verden versus den verden vi nu engang lever i, kan der uddrages paralleller der er utrolig præcise. Igen skal dette ses i lyset af forskellighederne af menneskets ’basiselementer og regler.’
Den reflekterende kan nu passende spørge, ”vi taler jo ikke om tvetydige udledninger fra samme præmisser, hvis du og jeg snakker ud fra hver sin sfære – her snakker vi snare om en forskellighed i ens logiske opfattelse?”
Denne undren er delvist korrekt, alt afhængig af hvordan spørgsmålet anskues. Men set fra et andet aspekt kan der kun være enighed om, at sfærerne må være overlappende, for at vi mennesker overhovedet kan komme hinanden ved. Eksempelvis atomerne (eller elementerne) at der eksistere noget ’sandt’ og noget ’falsk’ og det, at noget sandt ikke kan være falsk på ene og samme tid, er vel passende eksempler.
Hvor vil jeg hen med alt dette?
På et eller andet niveau kan vi alle finde fælles fodfæste og indgå i dialog. Selvom dette fælles fodfæste er relativt og kan være abstrakt, er der altid noget vi er enige om. Denne fælles enighed blandt menneskeheden kan argumenteres ud fra, at vi er de eneste skabninger af højere intellekt, vi lever på den ene og samme klode, vi ånder den samme luft etc. Fra et koranisk aspekt lyder det,
“Så løft dit åsyn mod religionen som en gudsøgende, ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket! Guds skabning er uforanderlig. Det er den rette religion; men de fleste mennesker har ingen viden.” [K. 30:30]
Når Koranen siger “ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket!” menes der, at alle mennesker pr. natur er født med basis elementer, som vi alle finder sande eller falske. Og det er nemlig denne fitrah der gør os mennesker unikke i forhold til alle andre skabninger, for et eller andet sted kan vi alle relatere til det der er ret og uret.
Det er nemlig dette objektive legeme der adskiller sig betydelig fra vores subjektiv forståelse – det selvom legemet igennem hele vores levetid, vil blive bombarderet af den subjektive opfattelse der strømmer ind via vores sanser. Da dette er hvad vi som mennesker har til fælles, så lad os komme hinanden ved på vilkåret af, at vi alle er ligemænd.
dialog + logik = dialogik