Bog anmeldelse:
Tafsir Al-Jalalayn af Jalal’d-din al-Mahalli & Jalalu’d-din as-Suyuti, redigeret af Abdalhaqq Bewley & Muhammad Isa Waley og oversat af Aisha Bewley, 2007. London: Dar Al Taqwa, xiv + 1378 sider, [437 DKK, elounge]
ISBN-13: 978-1-8-7058261-2

Dette værk er en engelsk oversættelse af Aisha Bewley, fra det originale arabisk. Anno 2010 er det en ud af sammenlagt to komplette engelske oversættelser af tafsir (Koraneksegesen) af al-Mahalli og al-Suyuti, bedre kendt som de to Jalali’er (Jalalayn). Den første halvdel af værket blev præsenteret af Jalal al-Din al-Mahalli, hvorefter en af hans studerende, Jalal ad-Din as-Suyuti, færdiggjorde værket i år 1505. Bogen er en klassisk sunni-tafsir, men er samtidig anset blandt andre skoler indenfor Islam, idet den langt hen ad vejen er rimelig i sin præsentation. Fremgangsmåden er ligetil: hvert aya bliver først brudt op i enkelte ord eller fraser som først herefter behandles grammatisk. Dette giver et rigt billede af de enkelte dele der til sammen udgør ayaen som en helhed. Hvor et ord/frase kan bære mere end en mening, bliver de forskellige meninger præsenteret. Ydermere fremhæves forskellige læsestile som til tider renderer en noget anderledes mening end den ene man som standard forholder sig til. Ayaen behandles ud fra kontekst og kommentarerne danner en konnotationen mellem noter, ayaen og det løbende forløb. Hvor større tafsir præsenterer en aya for derefter at fremhæve kommentar herpå, ses der her en anderledes tilgang. Kommentarer og noter er her skrevet ord-efter-ord eller ’inline’, hvor hver aya bliver brudt med en eller flere kommentarer i form af prefix, sufix og infix, eksempelvis:

Remember when his Lord said to him, “Become a Muslim and obey Allah and make the dīn sincerely His!” he said, “I am a Muslim who has submitted to the Lord of all the worlds.” [K. 2:131]

Ved at anvende en skiftende fontvægt, har forlaget gjort det muligt at skelne mellem oversættelsen og kommentarerne til Koranen. Efter kort tid, fungere dette i praktisk udmærket, da man som læser får en fornemmelse for, hvad der er en del af Bogen og alt det andet som værende forklarende og beskrivende noter. Denne måde at skrive kommentarer på viser især sin styrke når man læser aya af historisk karakter, idet man som læser af Koranen oftest kastes midt ud i en historie uden nogen introduktion eller slutning (som man kender fra historiebøger). Eksempelvis K.11:77-79:

When Our messengers came to Lut, he was  distressed for them – sad on their behalf – and very concerned for them – because they were angels who had taken the form of handsome young men and he feared what his people might do to them – and said, ‘This is a dreadful day.’ (77) His people came running to him excitedly when they learned of them – they were long sued to committing evil acts – for a considerable period before their arrival the people had been commiting sodomy with men. He (Lut) said, ‘My people, here are my daughters. Marry them. They are purer for you. So be fearful of Allah and do not shame me with my guests (although the word for “guest”, dayf, is in the singular here it has a plural meaning). Is there not one rightly-guided man among you who will command the right and forbid the wrong?’ (78). They said, ‘You know we have no claim in (need of) your daughters. You know very well what it is we want – to commit sodomy.’ (79)

Denne ’inline’ kommentering gør dog samtidig teksten meget flad. De aya som har ’krav’ på en gennemgående forklaring, eksempelvis aya af flertydig, metaforisk og dybere karakter, bliver læst over uden den store refleksion. Dette er vel samtidig styrken og svagheden ved denne tafsir: den er let tilgængelig og forståelig, men på bekostningen af at der er sprunget over hvor gæret er lavest. Ergo er det et godt valg som første tafsir (hvis man dog følger en af de sunnitiske lovskoler).

Ved at sidestille de to engelske oversættelser af Jalalayn (den af Aisha Bewley under anmeldelse og den af Feras Hamza), ses en relativ stor forskel. For eksemplets skyld bliver vi ved profeten Lut og hans to døtre.

Først K. 51:36:

Aisha Bewley:

…but found in it only one house of Muslims: Lut and his sons, who were true in their hearts and performed acts of obedience with their limbs.

Feras Hamza:

but We did not find therein other than one house of those who had submitted [to God]: these were Lot and his two daughters. They have been described [here] with [the terms] ‘belief’ and ‘submission’ because they had affirmed [faith] in their hearts and used their limbs to perform acts of obedience.

Herefter K. 54:34:

Aisha Bewley:

We unleashed a sudden squall of stones – these were pebbles, small stones less in size than a fist – against all of them and they were destroyed except the family of Lut and his sons, whom We rescued before dawn. The day is unspecified.

Feras Hamza:

Indeed We unleashed upon them a squall of pebbles, a wind hurling at them pebbles, namely, small stones, a single one [of these] being no larger than the palm of the hand, and they were destroyed; [all] except the family of Lot, namely, his two daughters, together with him, whom We delivered at dawn, from among the dawns, the morning time of an unspecified day (had a specific day been meant [for that mentioned dawn], it [sahar] would have been treated as a diptote [instead of the declined form saharin], being a definite noun derived from al-sahar, for with definite nouns one ought to use [the preceding definite article] al). So was the squall unleashed at first with the family of Lot [still there]? There are two opinions regarding this: in the case of the former [that it was unleashed upon them including the family of Lot] the exception is understood as a continuous one, while in the case of the latter [opinion that they were delivered before the squall] the exception is understood as a discontinuous one, even if it [‘the family of Lot’] is actually subsumed by the collective noun [‘the people of Lot’, and so they were delivered] as a kindness [from God];

Det ses klart at der er en vis forskel i de to engelske oversættelser, ergo må mindst en af de to oversætter have ekskluderet (og i værst  faldt inkluderet!) oversættelse som ikke findes i den originale arabiske tekst. Aisha Bewley redegør delvis for dette i forordet, ”mange kommentarer af grammatisk natur, er ikke blevet inkluderet i oversættelsen, eftersom rimelig avanceret niveau af arabisk skal til for at værdsætte dem [i.e. de grammatiske kommentarer] og således er de kun til nytte for folk der alligevel er bedste stillet ved at læse værket i det originale sprog.”

For de af jer som har kendskab til det brede udvalg af engelske Koranoversættelser der efterhånden findes, publicerede Aisha Bewley og hendes mand (som også redigeret denne tafsir), deres engelske oversættelse af Koranen tilbage i 1999. Til forskel for alle andre, er denne oversættelse af parret Bewley ikke renderet ud fra den (efterhånden standard) læsestil af Hafs fra Asim, men af Warsh fra Nafi‘ al-Madani. En seks år senere, altså i 2005, fik vi i Danmark også muligheden for at læse en delvis dansk oversættelse som tager udgangspunkt jf. læsestil og oversættelse; Den Gavmilde Qur’an – En fremlægning af de tre første suraer, oversat af Jakob Werdelin, Abdassamad Clarke og Suád Østergaard, København, Havens Forlag. At præsentere Koranen fra andre læsestile på hhv. dansk og engelsk, styrker kun studiet og måderne hvorpå Koranen kan fortolkes – og er endnu en påmindelse om en præsentation af den uoversættelige Bog. Med dette sagt, synes jeg at parret Bewley og den danske ’udgave’ af selv samme oversættelse er mangelfulde og til delvis farvet. Som en anden anmelder har skrevet om parret Bewleys oversættelse ”…som Shi’a der har deres oversættelse, ligeledes har Sufierne…’ under afsnittet ’Sekteriske oversættelser’. Personligt blev jeg skuffet da det i forordet til bogen under anmeldelse stod, at deres egen engelske oversættelse ville danne grunde for Koranoversættelsen i denne tafsir.

Sidestillet med den engelske oversættelse af Aisha Bewley, findes den originale arabiske Korantekst. Besynderligt nok er dette et print af læsestilen af Hafs og ikke af Warsh, som ellers ligger til grunde for ovenstående oversættelse de har valgt som grundtekst. For de der kan begår sig rimeligt på arabisk, kan det forekomme forvirrende og til tider misvisende når man sammenligner oversættelsen som tager udgangspunkt i en læsestil, men den præsenterede arabiske tekst som er af en anden læsestil. Ved ydermere at sammenligne oversættelsen med den originale arabiske Korantekst, forekommer det mærkværdigt at alle 113 kapitler begynder med Basmalah i den arabiske version (dette er både gældende i Hafs og Warsh læsestilen), men dette er undladt i den engelske rendering. Kun i Åbningssuraen er Basmalah kort nævnt, samt i introduktionsteksten til sura Barā’,

The basmala (“In the Name of Allah All-Merciful, Most Merciful”) does not introduce it because, according to a hadith reported by al-Hakīm, the Prophet, may Allah bless him and grant him peace, did not command that it should be. Something similar is reported from ‘Alī, namely that the basmala is security and this sura was revealed to remove security by the sword…

Selvom oversætteren er klar over denne ‘sikkerhed’ som introducerer alle (på nær en) sura af hele Koranen, har oversætteren enten undladt eller glemt at inkludere Basmalah. Til trods for den manglende Basmalah, er der til hver sura en kort introducerende tekst. Her står først og fremmest om det er af mekkansk eller mediansk oprindelse, samt hvor mange aya der udgøre hele suraen. Til tider er forskellige navne til de enkelte sura også blevet præsenteret. Det er ikke ligefrem imponerende at den translittererede titel til tider er skrevet forkert, som eksempelvis Zilzala frem for Zalzala, men også manglende/forkert placering af accenttegn som eksempelvis med sura 52 (Tur) og 66 (Tahrim).

Forlaget har ikke gjort meget ud af at vælge en speciel font eller for den sags skyld at løfte layoutet på bogen. Teksten står i en standard Time New Romans fonttype, hvor vægten variere mellem normal, kursiv og tyk. Trykket er dårligt; op til flere gange på hver side bemærker læseren at bogstaver er trykt ovenpå hinanden og mellemrummene mellem bogstaver og ord er langt fra læsevenligt. Dette selvom værket er trykt her i Europa (Tyskland)! Igennem de små 1400 sider er der sammenlagt tre fodnoter i bogen! – disse er malplaceret og virker ikke efter hensigten. Det forekommer lidt som at det er noget de har haft i et tidligere udkast, som ikke er blevet slettet helt inden dette endelig tryk. Bogen har en række reserveret ord igennem teksten, som de har valgt at beholde i sin translittererede form, hvor de fleste står beskrevet i ordlisten sidste i bogen. Udover dette har de oprindelige forfattere af dette værk (de to Jalali’er) refereret til en række beretninger og traditioner hvor de kort nævner bogen/personen med titel. Det er en skam at oversætteren ikke har valgt at inkludere en biografi og eller litteraturliste over de refereret værker, så læseren har mulighed for at slå op i den oprindelige kilde.

Fra ovenstående sammenligning mellem oversættelsen af Aisha Bewley og den af Feras Hamza (omhandlende Lut og hans afkoms) vil den opmærksomme læser have bemærket: I Aisha Bewleys oversættelse af K. 51:36 står der, ”…but found in it only one house of Muslims: Lūt and his sons …” og K. 54:34, ”except the family of Lūt and his sons” som skal være ’and his daughters’ som klart er sjusk. Et ligende eksemepel ses i sura 92, hhv. aya 6 og 9, “and confirms the Good, meaning the statement: ‘There is no god but Allah,’” og “…and denies the Good – see ayat 6 above,” – det er klart at der skulle have stået ’gud’ (eng. God) og ikke ’dygtig’ (eng. Good). Ligende småfejl gør sig gældende under oversættelsen, som jeg håber bliver rettet op i et nyt opslag.

Nu er dette trods alt en blog om Shia Islam (og ikke tafsir), så vil også forholde mig i dette afsnit til, hvordan en Shia skal anvende tafsiren af al-Jalalayn. Som sagt er dette et klassisk værk indenfor feltet af tafsir, skrevet af to velkendte sunni retslærde. Når de skal beskrive historiske begivenheder er det smertefrit og en fornøjelse at se den måde teksten er præsenteret på – dette er dog ikke tilfældet når de fremhæver beretninger og udleder konklusioner på baggrund af beretninger (ahadith). Her bliver der primært citeret fra Ibn Abbas, de to Sahih og al-Hakim. Dette gør naturligt bemærkningerne, kommentarerne og noterne tilbøjelig at fremhæve og prise Abu Bakr, Umar, Uthman, Aisha og Hafsa – hvor i kun i ét enkelt tilfælde høre om Khadija, Fatima, Hasan og Hussein. Ali er nævnt en håndfuld gange, men ikke af betydelig karakter (sammenlignet med førstenævnte personer). I den klassiske ’Shia’ aya om Husets Folk (K. 33:33) læser vi,

…; and obey Allah and His Messenger. Allah desires to remove all impurity from you, People of the House – meaning the wives of the Prophet, may Allah bless him and grant him peace – and to purify you completely.

Det er mærkværdigt at der overhoved ikke er en note om skiftet mellem kønnet, formen i bestemt og ubestemt, samt en note om at Ali, Fatima, Hasan og Hussein (som minimum også er inkluderet) er blandt Husets Folk. I resten af dette værk har forfatterne ellers brugt rigt med blæk på at beskrive skift i pronomen, forskellige tydninger etc. Alis fader, Abu Talib bliver også konstant beskyldt for sin vantro, (som en understregelse mellem linjerne) at han også var blandt de ’vantro fædre’ til de første historiske retledede kaliffer. Ydermere er der nogle beretninger som fra et shiitisk syn er ren ’røverhistorier’, eksempelvis da stenen løber af sted med Moses tøj da han vaskede sig – hvorefter Moses løber nøgen rundt foran folket efter en løbende sten med hans tøj på; – Eller de to tjenere af kongen under Josefs tid – de fortæller Josef om deres drøm; han tyder deres drømme og de vender sig da til Josef og svare ’vi drømte det egentlig ikke, men ville bare se om du kunne tyde drømme’ og Josef herefter svare, at selvom de lyver (vedr. drømmene) vil hans tydning alligevel ske.

Efter at have mulighed for at læse denne oversættelse, samt netadgang til oversættelsen af Feras Hamza er min endelig konklusion som følgende:

De som er godt rustet indenfor standard doktriner, teologiske og retsvidenskabelige emner indenfor egen lovskole (muslim som ikke-muslim!) vil kun få gavn af den historiske præsentation i oversættelsen af Aisha Bewley. Samtidig vil der være en frustration over den engelske Koranoversættelse af selv samme person. Til forskel fra Feras Hamza, kan den af Aisha Bewley læses fra start til slut med et rimeligt overblik og indenfor kort tid. Jeg formåede dette på 7 dage. Hvis man er ihærdig og bruger en 9-11+ timer dagligt, tror jeg det kan gøres på 2-3 dage. Hvis man dog søger et reference værk, vil jeg anbefale oversættelse af Feras Hamzas oversættelse, især fordi han inkluderer langt mere tekst og ergo inkluderer nogle af de grammatiske vendinger som er fundamentet for anerkendelsen af denne tafsir, samt at det er spændende for folk der interessere sig for tafsir. De som har mindre kendskab til deres egen lovskole, vil langt hen ad vejen blive påvirket af den Sufi/Sunni doktrin som værket udtrykker. Men det er måske også denne målgruppe bogen er henvendt til, da de tunge diskussioner og grammatikken er fjernet så det forekommer som en ’standard bog’ man kan læse fra start til slut.

***

Den originale arabisk version, samt Feras Hamza engelske oversættelse kan frit læses på altafsir.com. På maktabah.org findes den arabiske version også i en scannet originale. Aisha Bewleys Koranoversættelse fra 1999 kan læses på det Online Koran Projekt – hendes oversættelsen af al-Jalalayn kan købes via. pensum.dk.