Jeg har efterhånden læst Koranens længste sura, al-Baqarah (’Koen’ [eller: ’Kvien’]), talrige gange. Hver gang støder jeg på ny indsigt, viden og dybere forståelse af en given aya, frase eller sammenhængen mellem de forskellige sektioner. Jeg vil prøve at give et eksempel på denne påstand af min, med ayaen omhandlende profeten Abraham, de fire fugle og skabelsen i aya 2:260:
OG [HUSK,] da Abraham sagde: »Min Herre!
Vis mig, hvordan Du giver de døde liv,«
Han svarede:
»Og tror du da ikke?«
Han sagde:
»Sandelig, men for at mit hjerte falder til ro.«
Han svarede:
»Tag da fire fugle og skær dem i stykker,
lig derefter et stykke af dem på hvert bjerg,
kald derefter på dem;
de vil komme til dig i hast.
Og vid at Allah er mægtig, vis.«
Generelt om Suraen
Suraen i sin helhed er af stor betydning, eksempelvis kan man læse følgende om al-Baqarah (og specielt kursī-verset som findes i slutningen af suraen):
Ledsagerne diskuterede om hvilket [vers] der var det mest excellente i Koranen; og Ali sagde, ’Hvorfor går I så langt væk fra kursī-verset?’ Da sagde han [Ali]: ’Guds profet sagde, ”Ali! Den bedste af menneskeheden er Adam, den bedste af araberne er Muhammad —uden at prale—, den bedste af perserne er Salmān, den bedste af byzantinerne er Suhayb, den bedste af etiopierne er Bilāl, den bedste af bjerge er al-Tūr*, den bedste ugedag er fredag, den bedste tale er Koranen, det bedste af Koranen er [surat] al-Baqarah og det bedste af al-Baqarah er kursī-verset. – [Se bl.a. Korankommentar af Hūd og Zamakhshar ī (for at nævne to ikke-Shia kilder) K. 2:255]
To oversættelser af 2:260
Jeg mindes specielt en søndag i slutningen af februar måned, hvor jeg sad med to engelske oversættelser af Koranen, hver med sin tilgang til hvordan teksten skal oversættes. (Oversætter 1) Sayyid Ali Quli, af iransk oprindelse og den første Shia til at oversættelse Koranen til engelsk** har en frase-for-frase oversættelsestilgang. Quli er af den forståelse at eftersom vi mennesker ikke kender det fuldkomme budskab bag ’Forfatteren’ af Bogen, kan vi kun holde os til en ordret og teknisk oversættelse. Dette renderer til tider en tung, men samtidig en nøjagtig oversættelse af den originale arabiske tekst. (Oversætter 2) Abdel Haleem, professor i islamisk studier ved kollegieuniversitetet i London og redaktør på ’Journal of Qur’anic Studies’. Haleem som også er hafiz, har renderet en dynamisk oversættelse hvor han gør teksten mere flydende at læse, men har præsentere en meget specifik forståelse af teksten. Af de supplerende noter ses klart at oversættelsen repræsenterer et standard Sunni værk med udgangspunkt i al-Razi’s korankommentar. Her præsentere jeg begge oversættelser af aya 2:260:
Ali Quli:
And when Abraham said, ‘My Lord! Show me how You revive the dead,’ He said, ‘Do you not believe?’ He said, ‘Yes indeed, but in order that my heart may be at rest.’ He said, ‘Take four of the birds. Then cut them into pieces, and place a part of them on every mountain, then call them; they will come to you hastening. And know that Allah is all-mighty and all-wise.’
Abdel Haleem:
And when Abraham said, ‘My Lord, show me how You give life to the dead,’ He said, ‘Do you not believe, then?’ ‘Yes,’ said Abraham, ‘but just to put my heart at rest.’ So God said, ‘Take four birds and train them to come back to you. Then place them on separate hilltops, call them back, and they will come flying to you: know that God is all powerful and wise.’
Der ses en klar forskel mellem de to oversættelser, især i befalingen som Allah gav som svar på Abrahams undren. I henhold til Haleem betyder fa-surhunna at ’gøre dem tilbøjelige’. Altså tæmme dem og gøre dem imødekommende mod en. Angiveligt er det denne mening pga. at ordet følges af præpositionen ilā (til). Verbet sāra (at blive), efterfulgt af ilā, giver mening at gøre dem tilbøjelige. I modsætning til dette argument, anser klassiske korankommentarer at fa-surhunna definitivt betyder ’at skære dem i stykker/dele’. Præpositionen ilā (til) er her anvendt som en implikation til tilbøjelighed. Som grammatisk bevis herpå refereres der til vers 187 tidligere i suraen (set i lyset af frasen arrafathu ilā nisā’ ikum [at gå ind til jeres kvinder]).
Abrahams spørgsmål
Spørgsmålet som Abraham stillede kan betyde en af følgende to ting:
1) Hvordan kunne de materielle dele af de døde fugle samles efter de var blevet placeret hist og pist og hvordan kunne disse acceptere liv og komme til live igen?
2) Hvordan skænker Allah liv til de døde.
Hvor det første spørgsmål omhandler effekten og resultatet, er det andet spørgsmål omhandlende begrundelsen og årsagen. Sidstnævnte aspekt minder meget om kongedømmet, som nævnes andetsteds i Koranen (til denne påstand skal jeg vende tilbage senere i teksten):
Hans befaling, når Han ønsker en ting, er blot, at Han siger til den: “Bliv til!” og så er den til. Højlovet være Han, i hvis hånd kongedømme over alting ligger, og til hvem I vil blive ført tilbage! [K. 36:82-83]
Nu følger så det interessante spørgsmål: Hvordan kan pronomenet i ’kald derefter på dem’ og ’de vil komme til dig’ referere til fuglene, når kun delene af de fugle er tilbage? Svaret hertil følger: en adskillelse følger den verbale tale versus skabelsens tale. Eksempelvis ayaen:
Så rettede Han sig mod Himlen, mens den endnu var røg, og sagde til den og til jorden: “Kom, frivilligt eller under tvang!” De sagde: “Vi kommer frivilligt.” [K. 41:11]
Her adresserer Allah himlene mens de var ikke-eksisterende; kun dets stof var tilstedeværende på daværende tidspunkt. Ligeså blev Abraham fortalt at kalde på fuglene, mens de ikke eksisterede; kun deres dele eksisterede på daværende tidspunkt. Hertil kommer ayaen:
Hans befaling, når Han ønsker en ting, er blot, at Han siger til den: “Bliv til!” og så er den til. [K. 36:82]
Den verbale tale kræver at en adressat [eller: modtager] eksisterer før talen. Dette er dog ikke nødvendigt i tilfældet af skabelsens tale. Her følger eksistensen af adressaten talen. I dette tilfælde, er talen, modtageren eller talen ’skabelsen’; og eksistens årsagen af skabelse. I ovenstående aya 36:82 er ”og så er den” [i.e. eksistens] afhængig af skabelsens ord ”Bliv til”. [i.e. skabelsen]. Dette ord ”Bliv til” er kongedømmet over alle ting, som også næves i det efterfølgende vers:
Højlovet være Han, i hvis hånd kongedømmet over alting ligger… [K. 36:83]
Og Allah har sagt at Han har vist Abraham det største kongedømme over alle Hans skabninger:
Således lod Vi Abraham se himlenes og jordens kongedømmer, for at han kunne blive en af de faste i troen. [K. 6:75]
Afsluttende bemærkning
Det er klart at spørgsmålet Abraham stillede var hvordan Allah skænker liv til de døde og at han undrede sig over begrundelsen og årsagen. Som værende profet, samt efter en lang årrække som profet også blevet hævet til ranken som Imam (nævnt tidligere i suraen):
OG [HUSK,] da Abraham blev prøvet med ordre fra Sin Herre;
så udførte han dem.
Han sagde: »Jeg vil gøre dig til Imam for menneskene.«
Abraham spurgte:
»Og mine efterkommere?«
Han svarede: »Min pagt omfatter ikke de oppressive.« [K. 2:124]
og han kort forinden aya 2:260 diskuterede med Nimrod om hvordan Allah giver og tager liv:
HAR DU ikke set den som stredes med Abraham om hans Herre,
at Allah havde givet ham kongemagten?
Da Abraham sagde:
»Min Herre er Den, der giver liv og bringer død,«
sagde han:
»Jeg giver [også] liv og bringer død,«
Abraham svarede:
»Allah bringer sandelig solen fra østen:
så bring du den fra vesten!«
Da blev den, der nægtede at tro målløs
og Allah retleder ikke de oppressive folk. [K. 2:258]
Forekommer det usandsynligt at Abraham undrede sig over effekten og resultatet af at give og tage liv. Dette er i kontrast med historien af profeterne Ezeikel og Irmiyā (begge tidligere nævnt her på bloggen) – og kun de forstandige reflektere.
***
* Termen i sin basis forståelse udtrykker ’bjerg’, men her er det en reference til bjerget hvor Gud talte til Moses (sc. Sinai Bjerget). Der er hyppigt reference til dette i Koranen, se (K. 4:153; 23:20; 95;2); ’al-Tūr’ IE2.
** Selvom dette siges skal det tages med en vis forbehold – oversættelsen af ’ A Poetic Translation’ af Fazlollah Nikayin dateret oktober 2000 var tidligere ude end Ali Quli. Det læseren skal ligge i det er nok mere at oversættelsen indholdsmæssigt (noter, kommentar m.m.) er den første der afspejler et rent shiitisk aspekt.
Note: som en entusiastisk læser af forskellige korankommentar, vil jeg med al respekt gerne fremhæve al-Mizan som et vidunderværk omhandlende vers 2:260.