<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>shia islam &#187; Info</title>
	<atom:link href="http://shiaislam.dk/emner/info/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://shiaislam.dk</link>
	<description>weblog om shiisme på dansk</description>
	<lastBuildDate>Tue, 10 Aug 2010 23:37:53 +0000</lastBuildDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.9</generator>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
			<item>
		<title>Ramadan 2010 Danmark</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2010/08/ramadan-2010-danmark/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=ramadan-2010-danmark</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2010/08/ramadan-2010-danmark/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 10 Aug 2010 22:52:22 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[2010]]></category>
		<category><![CDATA[fastekalender]]></category>
		<category><![CDATA[fastemåned]]></category>
		<category><![CDATA[ramadan]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=271</guid>
		<description><![CDATA[Den islamiske fastemåned Ramadan bliver &#8216;født&#8217; [afhængig af nymånen og om den er synlig] enten onsdag d. 11 eller torsdag d. 12 august 2010. Forskellige retskyndige har forskellige kendelser for hvordan og med hvilke redskaber en ny måned indtræffer, således skal den enkelte troende  konsultere sin retskyndige for specifikationer herom.
Websiden Islam i Danmark (islamDK) har [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Den islamiske fastemåned Ramadan bliver &#8216;født&#8217; [afhængig af nymånen og om den er synlig] enten onsdag d. 11 eller torsdag d. 12 august 2010. Forskellige retskyndige har forskellige kendelser for hvordan og med hvilke redskaber en ny måned indtræffer, således skal den enkelte troende  konsultere sin retskyndige for specifikationer herom.</p>
<p>Websiden <em>Islam i Danmark</em> (<a title="Islam i Danmark" href="http://islamdk.dk" target="_self">islamDK</a>) har offentliggjort en fastekalender for muslimer i København og omegn &#8216;<a title="Ramadan Danmark 2010" href="http://islamdk.dk/indlaeg/ramadan-danmark-2010/" target="_self">Ramadan Danmark 2010</a>&#8216;.</p>
<p>I ønskes alle <em>Ramadan Karim</em> fra folkene bag Shia Islam!</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2010/08/ramadan-2010-danmark/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>En klassiker online !</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2010/08/introduction-to-shii-islam/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=introduction-to-shii-islam</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2010/08/introduction-to-shii-islam/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 08 Aug 2010 14:39:58 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[amir-moezzi]]></category>
		<category><![CDATA[divine guide in early Shi‘ism – the source of esotericism in Islam]]></category>
		<category><![CDATA[internet archive]]></category>
		<category><![CDATA[introduction to Shi‘i Islam – history and doctrines of Twelver Shi‘ism]]></category>
		<category><![CDATA[mohammad shomali]]></category>
		<category><![CDATA[moojan momen]]></category>
		<category><![CDATA[succession to Muhammad – a study of the early Caliphate]]></category>
		<category><![CDATA[wilferd madelung]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=262</guid>
		<description><![CDATA[Bogen ’An Introduction to Shi‘i Islam – The History and Doctrines of Twelver Shi‘ism’ af Moojan Momen ligger nu frit tilgængeligt på onlinebibliotek Internet Archive. Bogen kan hentes i en række tekst og billede formater, hvor jeg dog har haft bedst erfaringer med pdf-versionen (bemærk ~77 MB). Bogen er selvfølelig på engelsk og spænder små [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Bogen <em>’An Introduction to Shi‘i Islam – The History and Doctrines of Twelver Shi‘ism</em>’ af Moojan Momen ligger nu frit tilgængeligt på onlinebibliotek Internet Archive. Bogen kan hentes i en række tekst og billede formater, hvor jeg dog har haft bedst erfaringer med pdf-versionen (bemærk ~77 MB). Bogen er selvfølelig på engelsk og spænder små 400 sider (inkl. indholdsfortegnelse, indeks og noter). Momens præsentation af shia islam som en religion, samt alle dets facetter og nuancer indenfor bl.a. felter som retsvidenskab, teologi, filosofi, metafysik etc., er i sin enkelthed elegant og klar. Selvom bogen blev udgivet første gang tilbage i 1985 fungerer den stadig som en standard værk for de der ønsker en generel og bred introduktion til Shiisme. For de af jer som finder bogen for vanskeligt, kan der anbefales ’<em>Shi‘i Islam – Orgins, Faith &amp; Practives</em>’ af Mohammad A. Shomali udgivet første gang i 2003, og som er mindre akademisk, men i højere grad letlæseligt og håndgribeligt. For de af jer som finder bogen for basal, hvis muligt?, så er en viderelæsning af bl.a. kapitlerne 4, 5, 6 og 12 (med fokus på ’tidlig shiisme’) og bøger tilsvarende ’<em>Le Guide Divin Dans Le Shi‘isme Originel’ </em>af Mohammad Ali Amir-Moezzi et glimrende valg. Bogen er også oversat til engelsk af David Streight i 1994 og går under titlen ’<em>The Divine Guide in Early Shi‘ism – The Source of Esotericism in Islam</em>’.</p>
<p>Den anden bog som jeg vil fremhæve er ’<em>The succession to Muhammad – A study of the early Caliphate</em>’ af Wilferd Madelung fra 1997 (gentrykt 2004). Selvom sidstnævnte to bøger arbejder indenfor hver deres virkefelt, forsætter de hvor Momen slap, henholdsvis hvordan sammenspillet mellem den eksoterisk (’udadvendt, ydre’) versus esoterisk (’indadvendt, indre’) forståelse af shiisme er i sammenspil med ”traditionalisterne” og ”rationalisterne”, samt en komplet detaljeret redegørelse for den historiske udvikling blandt de første fire historiske kaliffer.</p>
<p>Der er selvfølelig også et hav af andre bøger der kan anbefales, … hvor Momen, Amir-Moezzi og Madelungs bøger fungerer som klassikere og <em>must-read</em> for enhver der ønsker et velfunderet studie af den formative periode af islam, her med henblik på shiisme.</p>
<p>Download af <em>’An Introduction to Shi‘i Islam – The History and Doctrines of Twelver Shi‘ism</em>’ her:</p>
<p># 1 [<a title="Internet Archive - An Introduction to Shia Islam" href="http://www.archive.org/details/910_shia" target="_self">Internet Archive</a>] eller</p>
<p># 2 [<a title="Direkte download af pdf-versionen af An Introduction to Shia Islam af Momen" href="http://shiaislam.dk/download/An_Introduction_to_Shia_Islam.pdf" target="_self">Shia Islam (pdf)</a>].</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2010/08/introduction-to-shii-islam/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Stor ayatollah Sayyid Fadlallah er død</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2010/07/fadlallah-2010/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=fadlallah-2010</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2010/07/fadlallah-2010/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 04 Jul 2010 09:37:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[død]]></category>
		<category><![CDATA[fadlallah]]></category>
		<category><![CDATA[hizbollah]]></category>
		<category><![CDATA[libanon]]></category>
		<category><![CDATA[stor ayatollah]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=239</guid>
		<description><![CDATA[Libanons ledende shiitiske retskyndige, Sayyid Muhammad Hussein Fadlullah, er gået bort i en alder af 74 år. I fredags blev han indlagt på hospitalet i Beirut med indre blødninger og gik bort i går, søndag d. 3. juli 2010.
Fadlullah er bedst kendt for sin ledende rolle i etableringen af Hizbollah tilbage i 1982 og siden [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Libanons ledende shiitiske retskyndige, Sayyid Muhammad Hussein Fadlullah, er gået bort i en alder af 74 år. I fredags blev han indlagt på hospitalet i Beirut med indre blødninger og gik bort i går, søndag d. 3. juli 2010.</p>
<p>Fadlullah er bedst kendt for sin ledende rolle i etableringen af Hizbollah tilbage i 1982 og siden da også fungeret som den spirituelle vejleder for det socio-politiske parti. Fadlullah som er født i Najaf, Irak, færdiggjorde sine islamiske studier der, hvor han først flyttede til Libanon i 1952. I sine mange år i Libanon fik han bl.a. etableret et offentligt bibliotek, kulturcenter og et mindre hospital.</p>
<p>Af hans skrevne materiale var han mest kendt for sin nutidige koranfortolkning (tafsir), liberale kvindesyn og de mange publicerede artikler og bøger om muslimer i vesten.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2010/07/fadlallah-2010/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>shia.dk &#8211; en realitet</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2010/06/shia-dk-en-realitet/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=shia-dk-en-realitet</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2010/06/shia-dk-en-realitet/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 06 Jun 2010 21:38:25 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[islam]]></category>
		<category><![CDATA[shia.dk]]></category>
		<category><![CDATA[shiaislamiske trossamfund]]></category>
		<category><![CDATA[shiisme]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=235</guid>
		<description><![CDATA[Domænet shia.dk er pr. 4 juni 2010 blevet en realitet. Hjemmesiden er under opbygning og det lader sig forlyde at siden vil være oppe at køre senest ultimo august. &#8220;Det shiaislamiske Trossamfunds i Danmark&#8221; [shia.dk] vil indhold information om islam, her med henblik på shiisme. Der vil bl.a. være materiale omhandlende den shiaislamiske troslære, pressemeddelelser [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Domænet <a title="shia.dk" href="http://shia.dk" target="_self">shia.dk</a> er pr. 4 juni 2010 blevet en realitet. Hjemmesiden er under opbygning og det lader sig forlyde at siden vil være oppe at køre senest ultimo august. <em>&#8220;Det shiaislamiske Trossamfunds i Danmark&#8221;</em> [shia.dk] vil indhold information om islam, her med henblik på shiisme. Der vil bl.a. være materiale omhandlende den shiaislamiske troslære, pressemeddelelser og en gennemført liste over shiamuslimske foreninger og organisationer i Danmark.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2010/06/shia-dk-en-realitet/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>shia.dk</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2010/05/shia-dk/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=shia-dk</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2010/05/shia-dk/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 07 May 2010 14:28:31 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[domænenavn]]></category>
		<category><![CDATA[klagenævnet for domænenavne]]></category>
		<category><![CDATA[shia.dk]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=190</guid>
		<description><![CDATA[Efter ca. halvandens år med talrige korrespondancer og  brevudvekslinger, mellem mig som klager, ejeren af shia.dk som indklagede og klagenævnet for domænenavne som den dømmende magt, foreligger der endelig en afgørelse:
Indklagede, H-J. P., skal anerkende, at den foreliggende registrering af domænenavnet &#8220;shia.dk&#8221; er i strid med gældende dansk ret, og at registeringen af dette domæne [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Efter ca. halvandens år med talrige korrespondancer og  brevudvekslinger, mellem mig som klager, ejeren af shia.dk som indklagede og klagenævnet for domænenavne som den dømmende magt, foreligger der endelig en afgørelse:</p>
<blockquote><p>Indklagede, H-J. P., skal anerkende, at den foreliggende registrering af domænenavnet &#8220;shia.dk&#8221; er i strid med gældende dansk ret, og at registeringen af dette domæne overføres til klageren, I. M. K.</p></blockquote>
<p>For de af jer der er i tvivl så er I.M.K initialerne for mig :)</p>
<p>Indenfor de kommende måneder vil der forhåbentlig være mere om domænet og dets brug &#8211; <em>stay tuned</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2010/05/shia-dk/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Nowruz</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2010/03/nowruz/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=nowruz</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2010/03/nowruz/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 20 Mar 2010 18:55:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[Nauroz]]></category>
		<category><![CDATA[Navroz]]></category>
		<category><![CDATA[Navruz]]></category>
		<category><![CDATA[Nawroz]]></category>
		<category><![CDATA[Nawruz]]></category>
		<category><![CDATA[Nayruz]]></category>
		<category><![CDATA[Nevruz]]></category>
		<category><![CDATA[Newroz]]></category>
		<category><![CDATA[Newruz]]></category>
		<category><![CDATA[Neyruz]]></category>
		<category><![CDATA[Nooruz]]></category>
		<category><![CDATA[Norooz]]></category>
		<category><![CDATA[nowruz]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=162</guid>
		<description><![CDATA[God Nowruz til alle mine læsere!
Nowruz er en oldgammel persisk tradition, til fejring af det nye år. Dagen fejres på forårsjævndøgnet, hvor nat og dag er lige lange overalt på jorden. Nytårsdagen er en officiel helligdag i en række lande i Mellemøsten, heriblandt: Afghanistan, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kirgisistan, Kurdistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan og Iran. Visse fællesskab [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p style="text-align: left;">God Nowruz til alle mine læsere!</p>
<p style="text-align: left;">Nowruz er en oldgammel persisk tradition, til fejring af det nye år. Dagen fejres på forårsjævndøgnet, hvor nat og dag er lige lange overalt på jorden. Nytårsdagen er en officiel helligdag i en række lande i Mellemøsten, heriblandt: Afghanistan, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kirgisistan, Kurdistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan og Iran. Visse fællesskab fejrer Nowruz på selve forårsjævndøgnet (som enten falder d. 20, 21 eller 22 marts) hvor andre har fastsat dagen d. 21 marts som Nowruz. De Forende Nationer (FN) har bl.a. godkendt d. 21 marts som <a title="FN - Internation dag for Nowruz (en)" href="http://www.un.org/News/Press/docs/2010/ga10916.doc.htm" target="_self">international dag for Nowruz</a> [note: 2010 falder forårsjævndøgnet d. 20 marts].</p>
<p style="text-align: left;">Trods alt er dette en blog om islam med henblik på shiisme. Således vil jeg også fremhæve det shiitiske aspekt af Nowruz. Jeg hører tit at helligdagen Nowruz er af persisk oprindelse og intet har med Islam at gøre &#8211; dette oftest i forlængelse af , at det blev praktiseret i førislamiske [eller: uvidenhedens eller ignorances (<em>jahiliyyah</em>)] tid. Det er korrekt at det er en praksis af ældre dato men ukorrekt at det intet har med Islam at gøre. Denne påstand af min, ses klart underbygget af overleveringer fra Imamerne. Lad mig fremhæve fire af disse, hvor jeg starter med de generelle og afslutter med det specifikke &#8211; og kun de forstandige vil reflektere&#8230;</p>
<p>Tradition 1:</p>
<blockquote><p><strong>Imam Ali</strong>, da han blev bragt en gave på Nowruz, udbrød han &#8220;Hvad er dette?&#8221; hvortil de svarede, &#8220;De troendes fyrst, i dag er Nowruz.&#8221; Han svarede, &#8220;Gør en hver dag Nowruz for os [i.e igennem jeres gode handlinger]&#8220;.</p>
<p style="text-align: right;"><span style="color: #888888;">[Kilde: <em>Kitab man la yahdurahi al-Faqih, b. 3, s. 300, nr. 4073</em>]</span></p>
</blockquote>
<p>Tradition 2:</p>
<blockquote><p><strong>Imam Ali</strong> sagde &#8220;Vores Nowruz er hver dag.&#8221;</p>
<p style="text-align: right;"><span style="color: #888888;">[Kilde: <em>Ibid., nr. 4074</em>]</span></p>
</blockquote>
<p>Tradition 3:</p>
<blockquote><p><strong>Imam al-Sadiq</strong> sagde, &#8220;På Nowruz dag, så tag et bad og klæd dig i det fineste tøj og parfumer dig selv med den bedste duft og fast på selve dagen.&#8221;</p>
<p style="text-align: right;"><span style="color: #888888;">[Kilde: <em>Wasa'il al-Shi'a, b. 7, s. 346, nr. 1</em>]</span></p>
</blockquote>
<p>Tradition 4:</p>
<blockquote>
<p style="text-align: left;"><strong>Imam al-Sadiq</strong> sagde til Mu&#8217;alla b. Khunays (da han kom for at besøge ham på Nowruz), &#8220;Ved du hvilken dag det er i dag?&#8221;, hvortil han svarede, &#8220;Må jeg være din løsesum; dette er dagen hvortil perserne knytter stor betydning og hvorpå de udveksler gaver.&#8221; Imam al-Sadiq svarede, &#8220;Ved Mekkas Ældgamle Hus! Dette er kun pga. en meget ældre grund, som jeg vil forklare dig så du måske forstår […] Mu&#8217;alla! Nowruz dag er sandelig dagen hvor Allah tog tilbedernes pagt fra dem, om at de vil tilbede Ham og at de ikke vil associere noget som helst med Ham og at de vil tro på hans profeter og hans guddommelige beviser og at de vil tro på Imamerne. Dette er også dagen hvor solen rejste sig for første gang […] Enhver Nowruz er en dag hvor vi afventer Overgivelsen [ankomsten af den Ventede Frelser (i.e. Al-Mahdi)], for sandelig er det en af vores specielle dage og af vores <em>shi&#8217;a</em>. Perserne har holdt det af stor betydning hvorimod I har tabt det […] Dette er dagen for persernes nytår og de har formået at [holde dagen i live] selvom de kun var tredivetusind i antal […].&#8221;</p>
<p style="text-align: right;"><span style="color: #888888;">[Kilde: <em>Bihar al-Anwar, b. 59, s. 92, nr. 1</em>]</span></p>
</blockquote>
<p style="text-align: left;">For de er jer som stiller spørgsmål ved gyldigheden af jf. traditioner findes de alle inkluderet i &#8216;Visdommens vægt&#8217; (<em>Mizan al-Hikmah</em>) af Ayatollah Muhammad Muhammadi Rayshahri, som udelukkende indholder autentiske overleveringer.</p>
<p style="text-align: left;"><em>Note</em>: staves også som, &#8220;Nayruz, Norooz, Nawruz, Newroz, Newruz, Nawroz, Nauroz, Navroz, Nevruz, Neyruz, Navruz, Nooruz m.fl.&#8221;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2010/03/nowruz/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>&#8216;Dialogik&#8217;</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2010/02/dialogik/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=dialogik</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2010/02/dialogik/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 01 Feb 2010 22:09:01 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[begrundelse]]></category>
		<category><![CDATA[dialog]]></category>
		<category><![CDATA[dialogik]]></category>
		<category><![CDATA[fitrah]]></category>
		<category><![CDATA[islam]]></category>
		<category><![CDATA[logik]]></category>
		<category><![CDATA[rationel]]></category>
		<category><![CDATA[sandhed]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=108</guid>
		<description><![CDATA[Min tilgang til Islam har langt hen af vejen været præget af en logisk tilgang. Begrundelse og rationel tankegang er det endelige sande bevis. Af alle de sigende citater der findes i verden, har jeg valgt,
Heed not the blind eye, the echoing ear, nor yet the tongue,
but bring to this great debate the test of [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Min tilgang til Islam har langt hen af vejen været præget af en logisk tilgang. Begrundelse og rationel tankegang er det endelige sande bevis. Af alle de sigende citater der findes i verden, har jeg valgt,</p>
<blockquote><p><em>Heed not the blind eye, the echoing ear, nor yet the tongue,</em><em><br />
<em>but bring to this great debate the test of reason.</em></em> <em>― Parmenides</em></p></blockquote>
<p>til at stå som det eneste citat på siden ’<a title="Om shiaislam.dk" href="http://shiaislam.dk/om" target="_self">Om shiaislam[dot]dk</a>.’ I min verden eksisterer der altså en række præmisser hvorpå vi som mennesker kan drage sande og falske konklusioner. Teser der leder os til flertydige konklusioner er i bund og grund mennesket forskellighed i opfattelsen af elementerne og reglerne der danner rammer for vores tankeværk. Denne indsigt af min, blev for mig stedfastet for en årrække tilbage (2005), hvor jeg fulgte kandidatkurset  ’Logic in Computer Science: modeling and reasoning about systems (<em>Logik i datalogi: modeller og beviser for systemer</em>)’. I lærebogen (ved samme titel) af Michael Huth og Mark Ryan studset jeg over følgende,</p>
<blockquote><p>“Sometimes we can’t prove something directly in the sense of taking apart given assumptions and reasoning with their constituents in a constructive way. Indeed, the proof system of natural deduction, …, specifically allows for <em>indirect</em> proofs that lack a constructive quality: for example, the rule … allows us to prove φ by showing that ¬φ [e.i not φ] leads to a contradiction. Although ‘classical logicians’ argue that this is valid, logicians of another kind, called ‘intuitionistic logicians,’ argue that to prove φ you should do it directly, rather than by arguing merely that ¬φ is impossible.“ [jf. kilde, ‘An aside: proof by contradiction’]</p></blockquote>
<p>For at samle op, er det væsentlige (og interessante) ved dette citat, at sandhed udledes fra de definerede elementer og regler som danner grundlag for ens logik.</p>
<p>Efter afslutning af kurset i 2005 skrev jeg min bachelorafhandling indenfor selv samme felt. Siden da har jeg også været hjælpeunderviser på kurset op indtil dagens dato. Det der fascinerer mig ved modellering og logikken er, at vi indenfor opsatte rammer kan snakke om entydige sandheder og falskheder. Selvom der eksistere nuancer mellem den moduleret verden versus den verden vi nu engang lever i, kan der uddrages paralleller der er utrolig præcise. Igen skal dette ses i lyset af forskellighederne af menneskets ’basiselementer og regler.’</p>
<p>Den reflekterende kan nu passende spørge, <em>”vi taler jo ikke om tvetydige udledninger fra samme præmisser, hvis du og jeg snakker ud fra hver sin sfære – her snakker vi snare om en forskellighed i ens logiske opfattelse?”</em></p>
<p>Denne undren er delvist korrekt, alt afhængig af hvordan spørgsmålet anskues. Men set fra et andet aspekt kan der kun være enighed om, at sfærerne må være overlappende, for at vi mennesker overhovedet kan komme hinanden ved. Eksempelvis atomerne (eller elementerne) at der eksistere noget ’sandt’ og noget ’falsk’ og det, at noget sandt ikke kan være falsk på ene og samme tid, er vel passende eksempler.</p>
<p>Hvor vil jeg hen med alt dette?</p>
<p>På et eller andet niveau kan vi alle finde fælles fodfæste og indgå i dialog. Selvom dette fælles fodfæste er relativt og kan være abstrakt, er der altid noget vi er enige om. Denne fælles enighed blandt menneskeheden kan argumenteres ud fra, at vi er de eneste skabninger af højere intellekt, vi lever på den ene og samme klode, vi ånder den samme luft etc. Fra et koranisk aspekt lyder det,</p>
<blockquote><p>“Så løft dit åsyn mod religionen som en gudsøgende, ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket! Guds skabning er uforanderlig. Det er den rette religion; men de fleste mennesker har ingen viden.” [K. 30:30]</p></blockquote>
<p>Når Koranen siger <em>“ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket!”</em> menes der, at alle mennesker pr. natur er født med basis elementer, som vi alle finder sande eller falske. Og det er nemlig denne <em>fitrah</em> der gør os mennesker unikke i forhold til alle andre skabninger, for et eller andet sted kan vi alle relatere til det der er ret og uret.</p>
<p>Det er nemlig dette objektive legeme der adskiller sig betydelig fra vores subjektiv forståelse – det selvom legemet igennem hele vores levetid, vil blive bombarderet af den subjektive opfattelse der strømmer ind via vores sanser. Da dette er hvad vi som mennesker har til fælles, så lad os komme hinanden ved på vilkåret af, at vi alle er ligemænd.</p>
<p style="text-align: center;"><em>dialog + logik = dialogik</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2010/02/dialogik/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Velkommen</title>
		<link>http://shiaislam.dk/2009/12/velkommen/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=velkommen</link>
		<comments>http://shiaislam.dk/2009/12/velkommen/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 29 Dec 2009 17:24:06 +0000</pubDate>
		<dc:creator>kashani</dc:creator>
				<category><![CDATA[Info]]></category>
		<category><![CDATA[islam]]></category>
		<category><![CDATA[shia islam]]></category>
		<category><![CDATA[velkommen]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://shiaislam.dk/?p=73</guid>
		<description><![CDATA[
Velkommen til webloggen shia islam. Jeg vil løbende blogge om emner der (forhåbentlig) er lærerige og interessante fra et shiitisk syn. Håber at du som bruger også vil deltage i debatten – følg dig velkommen til at bidrage med kommentarer og andre bemærkninger på bloggen.
Websiden er valideret og burde opstille indholdet korrekt på din skærm; [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div>
<p>Velkommen til webloggen shia islam. Jeg vil løbende blogge om emner der (forhåbentlig) er lærerige og interessante fra et shiitisk syn. Håber at du som bruger også vil deltage i debatten – følg dig velkommen til at bidrage med kommentarer og andre bemærkninger på bloggen.</p>
<p>Websiden er valideret og burde opstille indholdet korrekt på din skærm; hvis det skulle være tilfældet at du støder på en bug, så skriv asap ind til mig og rapporter fejlen. Med dette sagt vil jeg ønske dig velkommen og god læsning.</p>
</div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://shiaislam.dk/2009/12/velkommen/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>
